Hvis man gerne ville have flere til at vælge velfærdsuddannelserne, så virker det godt nok omvendt. I stedet for at forbedre uddannelsen eller forbedre jobmulighederne eller arbejdsvilkårene eller lønnen eller bare gøre noget som helst, så vælger man i stedet at lukke akademikeruddannelser. Suk.

Jeg er helt enig med ham Martin. Hvis jeg brændte for at læse til en universitetetsuddannelse og fik afslag pga. manglende pladser, så ville jeg ikke sætte en velfærdsuddannelse på som andet valg, men en anden universitetsuddannelse.

Jeg tror sådan set nok det skal virke - sådan overordnet set virker den her slags makrotiltag ofte. Men jeg synes også uddannelse har en værdi i sig selv, uden et instrumentalistisk sigte.

Rasmus Stoklund sætter stadig sin lid til, at regeringens reform kommer til at virke efter hensigten:

Der er jo ikke nogen af os her i studiet, der kan vide, hvad der sker - det er jo en trossag.

Rasmus, du er jo en idiot og burde ikke sidde i en stilling, hvor du kan have indflydelse på hvordan landet styres. Det bør ikke være “tro” som styrer politikeres handlinger, det bør være fakta.

Jeg tror at det er ønsketænkning at man kan øge arbejdskraften i et område ved at forhindre folk i at studere det de gerne vil.

Det er meget i tråd med partiets agenda i øjeblikket, men jeg tvivler på at de kan få unge mennesker til at makke ret, når ingen andre på arbejdsmarkedet kan. De unge finder sig ikke i en skid. Og selvom jeg er gammel, så er jeg enig med de unge.

Vi risikerer at de mest ressourcestærke unge flytter til udlandet for at studere og arbejde.

Vil der her ikke også øge uligheden? Jeg tænker at akademikerjobs der generelt betaler bedre efter endt universitetsuddannelse bliver svære at komme til for ressourcesvage familier. De uddannelser bliver altså mere og mere for eliten.

Omvendt kan vi jo heller ikke have at alle uddanner sig som jurister og dataloger, så det er og har vel altid været en balancegang.