Hej fedditdk hive mind,
Jeg søger job - og jeg håber nogle af jer evt ville gide hjælpe mig lidt på vej. Generelle tips, ideer og tanker er velkomne. Og hvis nogen skulle have overskud, er jeg også åben for at dele et CV/ eksempel på ansøgning, for mere detaljeret input.
Hvorfor har jeg brug for hjælp?
- Jeg har arbejdet i udlandet og siden FN, siden jeg var nyuddannet (20 år siden mere eller mindre!). Så jeg mangler indsigt og netværk i det danske arbejdsmarked. Plus mit CV er nok lidt skævt for danske arbejdsgivere.
- Som FN ansat må man ikke være i en fagforening. Jeg har spurgt min prospektive fagforening om de kan rådgive, men det vil de først når jeg er medlem. Og jeg vil helst finde nyt job inden jeg står arbejdsløs jo - lige nu er jeg stadig hos FN. Bliver nok til slut 2026, og måske til slut marts 2027.
Lidt om min baggrund
- Jeg har en socialvidenskabs kandidatgrad
- Har arbejdet mest i policy, strategi og projekt/ program management og change management hos NGOer og siden FN
- De sidste otte år har jeg ledet et globalt digitalt omstillings program for et FN agentur. Jeg håndterer leverandørstyring, governance, budgettering, monitorering og al interessent håndtering. Projekt levering via Agile, programmet struktureret via en modificeret ITIL tilgang.
Jeg kigger derfor en meget på digitale omstillings roller, og der er en del at søge. Men ind til videre har jeg ikke fået et eneste interview, så jeg rammer åbenbart forkert med min tilgang.
Alle ideer er velkomne. Jeg er åben for at kigge på andre typer stillinger eller muligheder.
Håber I har tid til lidt input eller sparring!
På forhånd tak :)
Uden helt at vide hvilket niveau du har søgt, så er jeg faktisk lidt overrasket over 0 samtaler med det CV.
Mit umiddelbare gæt er at du er bedst stillet i stillinger i det offentlige eller i NGO miljøet i DK. Alternativt kan du klart også overveje at gå konsulentvejen. Ville være overrasket hvis udenrigsministeriet i et eller andet omfang ikke havde nogle udbud på konsulentkontrakter som ville passe din profiltype. Derudover er der selvfølgelig hele FN byen, men tænker du allerede ved det. Ærligt talt kunne noget som netcompany, Accenture eller et af de andre komsulethuse som levere digitale løsninger til det offentlige også være en god mulighed, men kan godt være at du ikke lige gider den mølle med 20 års erfaring.
Er faktisk nysgerrig på hvad du har søgt, for er overrasket over 0 samtaler. Pas på med at din ansøgning ikke bliver for FN formel, det passer ikke ind i Danmark.
Jeg kender nærmest ikke noget til den branche tror jeg, så ved ikke rigtig om jeg kan hjælpe meget. Men hvis du gad dele et anonymiseret CV/ansøgning så tror jeg det ville være nemmere at give feedback, selvom igen, ved ikke hvor hjælpsomt det vil være medmindre du finder nogen som kender den branche.
Tror også du måske skal indstille dig på at der ikke nødvendigvis er noget galt med dit CV eller ansøgning, men at mange stillinger bare får rigtig mange ansøgere og man skal bare være lidt heldig for at være en af dem der bliver trukket til samtale. Jobsøgning er bare benhårdt på den måde.
Har du netværk i FN eller NGOerne, du arbejdede for, som har berøringsflader i Danmark? Men i så fald havde du vel allerede forgøgt at gå de veje.
Du kunne se på, hvilke danske organisationer, der kunne have gavn af dine erfaringer med FN og/eller NGOerne, og så tage kontakt.
Det er surt, at fagforeningen ikke vil hjælpe, når du samtidig ikke må være organiseret. Alternativt findes der burauer, som hjælper med det, som på koncern-dansk hedder outplacement (det er sikkert dyrt for en privatperson).


