Forlaget bag romanen forklarer i Kulturen på P1, at forfatter Maren Uthaug og forlaget valgte ikke at sende et gratis eksemplar af bogen til Weekendavisen for at åbne for en diskussion om, hvorvidt Weekendavisen havde sat den rette person til at anmelde hendes nye roman.
Der er ikke tale om, at hun ikke vil anmeldes i Weekendavisen. Hun synes bare, det er meningsløst at betale taxaturen hen til skafottet selv, siger pressechef hos Lindhardt og Ringhof Søren Anker Madsen.
Lindhardt og Ringhof har ikke nogen interesse i at kortslutte økosystemet mellem medier og forlag, understreger pressechefen - men de vil forbeholde sig retten til at åbne for en diskussion, når en avis bevidst vælger en anmelder, som de ved, ikke bryder sig om forfatterskabet, som han mener, det er sket i dette tilfælde.
Der er tale om en anmelder, som gang på gang på gang har skrevet, at det er et mislykket forfatterskab, siger Søren Anker Madsen i Kulturen.
Sagt på en anden måde: “Get fucked, Klaus Rothstein”,
Præcis! Det er også nogle ret mærkværdige anmeldelser af hendes bøger han har lavet over årene, jeg kan godt forstå man som forfatter er træt af forudsigelige anmeldelser fra en anmelder som tydeligvis ikke kan lide ens forfatterskab. Jeg tror heller ikke på Weekendavisens udmelding om det ukollegiale eller at det er en glidebane. Det er vel ligeså meget en glidebane at have én anmelder på et forfatterskab.
Hans anmeldelse er nu egentlig fin, synes jeg: https://www.rothstein.dk/2024/herskelyst-og-liderlighed/
Mjah men når det er den fjerde (femte?!) anmeldelse som pointerer, at han ikke kan lide forfatterens måde at skrive på, er det måske på tide at få andre til at se på det. Det kommer nemt til at virke personligt.
Måske. For læseren er det rart med samme anmelder, for man har som regel en idé om, hvorvidt man er enig med den ene eller den anden anmelder. Det mister man hvis det skiftes rundt hele tiden.
Og jeg synes jo egentlig ikke hans anmeldelse er negativ. Den er heller ikke voldsomt positiv, men det kan alle anmeldelser jo heller ikke være?
Helt enig i, at anmeldelser ikke skal være positive. Det vil blive noget kedeligt rygklapperi, men hvis det er den samme kritik, som fremføres hver gang, bliver det en smule ukonstruktivt og perfidt. Jeg kan godt lide at finde anmeldere, jeg er enig med, eller hvis indsigelser jeg kan følge, men det er sjældent jeg har lyst til at læse en anmelder anmelde den samme forfatter. Det er simpelthen for sjældent anmelderen udvikler sig imho: hvis de én gang har kritiseret en forfatter fortsætter. Og så er det overordnede spørgsmål så, skal forlagene og forfatterne sende bøger til anmeldere, de på forhånd, efter fire forsøg, ved ikke vil kunne lide bogen? Hvorfor skal de være forpligtede til det?