Held og lykke med jobsamtalen! Jamen så kan jeg sguda virkelig godt forstå din ensomhed hvis du bare har været derhjemme i en periode og har gået og savnet et socialt liv omkring dig generelt! Jeg håber at du får jobbet og at det kan give grobund for et socialt liv til at starte med! Det at du træner er også bare fantastisk for det vil hjælpe med overskuddet og humøret. Du gør alt det rigtige!

I forhold til at orientere sig udenom sociale medier så kunne det jo være at det lokale bibliotek har nogle arrangementer eller kender til nogle arrangementer hvor man godt må tilslutte sig? Måske har din by en lokalavis eller en lokalradio, der også gør opmærksom på begivenheder? Oh! Og måske har din by et fælleshus ligesom de har i min! Der kommer der ensomme folk, pensionister, nye tilflyttere og indvandrerfamilier og har små klubber og sådan noget sammen. Mener også at de har fælles aftensmad engang imellem. Har været derinde i forbindelse med mit job og det er hyggelige mennesker der kommer sådanne steder. Jeg er dog pænt introvert anlagt på nogle områder så sådant et sted er lige lidt overvældende for en som mig, men måske ville sådant et sted lige være sagen for dig? :D

Altså jeg er en lidt sjov størrelse for jeg er meget sådan enten eller. Jeg trives i et super socialt liv med andre men trives ligeså godt isoleret fra andre. Nogle gange får jeg for meget af det ene og behøver det andet. Jeg er nok mest til det der med at være alene og så at have en lille bitte håndfuld folk omkring mig som jeg kender og stoler på. Især i de her år har jeg det sådan, men det er som om mine sociale behov skifter meget. For nogle år siden arrangerede jeg en masse sociale ting og var ret involveret i alle mulige ting og sager og var typen der sagde ja til at være med til alt muligt. For tiden har jeg det mega godt med kun at se to mennesker om dagen og være alene når jeg holder fri. Kan nemt blive for ensom eller for overvældet af det sociale. Det er en ekstrem hårfin balance og balance er noget jeg ikke rigtig ejer så det er en kaotisk tilværelse nogle gange.

Det at miste de sociale medier var ikke det store tab og fik siden anbefalet feddit så nu synes jeg at jeg har det jeg skal bruge online og offline. Jeg har min kæreste, som er samme niveau af social og asocial som mig (bare bedre til at finde balance) og jeg har min tætteste kollega som jeg deler kontor med tre dage om ugen (sidder alene resten af tiden) og så har jeg nogle langdistance-venner og veninder som jeg skriver med fra tid til anden. Det er nok for mig ligenu. Men jeg ved også at jeg potentielt kunne vågne op i morgen og have lyst til at starte en filmklub eller gå tur klub etc. og så gå helt amok med at overtale alle jeg kender til at joine og gøre det til en ting og virkelig give den en skalle indtil jeg nogle måneder eller et år senere bliver overvældet og trækker mig og bliver asocial igen. Det er meget sådan jeg er og er blevet lidt bedre til at holde igen med mine sociale indfald med alderen fordi jeg godt ved at det sender et mærkeligt signal til min omverden at jeg involverer mig i en masse og pludselig skrider igen.