Tænker det kun er fair at jeg også poster en positiv oplevelse jeg har haft med ordensmagten. På festival for ca 6 år siden blev jeg snuppet med weed på mig, jeg sad i min stol og sprang op som en trold i en æske da der pludselig stod en labrador ved siden af mig, jeg lander næsten på fødderne af en fremmed gut som helt roligt trækker et politiskilt frem og spørger hvorfor jeg reagere sådan og om jeg måske har noget ulovligt på mig, jeg kigger ned på hunden og tænker at jeg ingen chance har for at slippe afsted med det så fortæller at jeg har weed i tasken, han graver det frem fra tasken og skriver et tilslaglæggelsesbevis til mig, under hele agten smalltalker vi og jeg får fyret nogle jokes af som han og hans kollager griner af, der er god stemning, han får skrevet færdig og ønsker mig en fortsat god festival, jeg var totalt tryg og det ødelagde på ingen måde min dag/festival, tværtimod var det en kæmpe lettelse at det gik så fint og uden problemer, så tak til Roskilde politi for at være professionelle og anstændige.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/mryokuzuna at 2023-10-18 23:28:43+00:00.
Eremitic23 at 2023-10-19 06:55:19+00:00 ID:
k5ijcqh
Så deler jeg også en.
Kørte hjem nytårsnat fordi vi ikke gad sove ude.
Jeg havde nok drukket en 5-7 genstande i løbet af aftenen, men vel vidende om at jeg skulle køre hjem dagen efter, holdte jeg igen.
Jeg har altid været Hr. “kold-før-tolv” Så omkring kl. 10 tog jeg lige en morfar, og sov til midnat hvor jeg selvfølgelig blev vækket. Drak sodavand for resten af aftenen/natten, og omkring kl. 3 synes fruen at det var på sin plads at tage hjem.
Jeg følte mig ikke ligefrem påvirket, men var lidt på vippebrættet om jeg stadig kunne mærke lidt, eller om jeg bare var træt.
Men jeg havde det ikke værre end så mange andre morgener, når jeg skulle køre på arbejde kl. 5
Vi kører fint på motorvejen hjem, drejer af et sted ved Sydsjælland og kører nok omkring et par kilometer, da en bil pludselig lægger sig bag os.
Jeg er godt klar over, at der nok er en god chance for det er politiet, da de eneste der ligger og drøner rundt nytårsnat, er fulde folk og fæ. Rigtig nok tænder de blå blink kort efter, og jeg får et kæmpe skud adrenalin, da jeg nu får brandtesten for om jeg nu også “bare er træt”
Jeg holder ind til siden og stiger ud af bilen
(Jeg steg ud fordi min rude var i stykker, og ikke kunne rulle ned).
En ung betjent nærmer sig, og siger
“Godmorgen, har du et kørekort jeg må se”
“Selvfølgelig Hr. Betjent”
Jeg skælver i benene, da jeg nok godt ved hvad næste spørgsmål bliver
“Har du drukket her til aften?”
Jeg kommer med den klassiske
“ja en enkelt”
Får kort efter min første erfaring med alkometer, og ved første test blæser jeg ikke hårdt nok, vi prøver igen, stadig ikke hårdt nok. Hver gang siger betjenten roligt
“Ikke godt nok, vi prøver lige igen, blæs hårdere”
Ved tredje pust blæser jeg som store stygge ulv.
Uden at fortrække en mine siger betjenten “Den er negativ” giver mig mit kørekort tilbage, og siger “fortsat god dag”
Jeg gengælder hilsenen og sætter mig ind til min kæreste, som af en eller anden årsag synes, at det var vigtigt at hun spillede ædru, selvom hun nok ikke ville kunne have overbevist en 3 årig om at julemanden fandtes i sin tilstand.
Alt i alt god og flink tone, ingen mistænkeliggørelse og ikke noget postyr.
God oplevelse med den kære unge betjent.
Edit: grammatik.