Læs kun dette, hvis du vil høre om temaet, ellers stands nu! Lad være med at kommentere om at det er ulækkert eller for meget. Du bestemmer selv om du vil læse med.
I 25 år havde jeg en uge om måneden med alvorlig diarré og intense mavesmerter; smerter der strålede helt ned i benene, op ad ryggen, gjorde mig kraftesløs og mat, jeg havde hovedpine, frygteligt nedtrykt humør. Jeg har ligget på badeværelsesgulvet og kastet op og skreget af smerte flere gange, især de seneste år kom det helt ud af kontrol, og diarréen var nogle gange så voldsom og akut, at der var kaos overalt. Nogle gange var det ikke så slemt, andre gange var det værre. Jeg vænnede mig til det, så godt jeg kunne. Og jeg sørgede for at tage medicin for at lindre smerten så godt som muligt, men nogle gange var det ikke til at styre.
Jeg troede virkelig, at alle eller mange andre mænd havde det på samme måde hver måned, at jeg bare var en af dem der var hårdest ramt, og at der ikke var noget at gøre. Og det er også rigtigt; at nogle har det på lignende måde. Mange af dem har en form for tarmsygdom, lige som mig.
Senere fandt jeg ud af, at de fleste har moderate eller få smerter, ikke har diarré så længe, og har et mildt ubehag eller har det dårligt kortvarigt.
Hvis du selv eller nogen i din familie lider, i den retning som jeg har beskrevet, så bliv undersøgt eller tal med dem om det! Google tarmsygdomme.
For mit vedkommende fik jeg en behandling, og jeg føler, jeg har fået mit liv forærende en ekstra gang; smerter og alt der hørte til er nu minimalt; en hel uge om måneden ekstra med livet i fuldt flor har jeg fået forærende som ved et trylleslag. Der er også andre behandlinger for sygdommen. Men det var det, der virkede for mig.
I nogle tilfælde er der brug for operation eller andet, det er vigtigt at man udredes til ende, så man ikke bare ender med medicin, hvis det ikke er nok eller rigtigt for en. I forbindelse med ønsket om bedring er det jo heller ikke den rette løsning.
Jeg kan godt blive ked af at tænke på alle de spildte år og begivenheder, jeg ikke har været med til, men mest af alt ønsker jeg, at alle mænd skal vide om det, så de kan blive undersøgt, hvis det er aktuelt, eller kan støtte en ven, der lider. Også venner og familie kan støtte.
Jeg er flere gange blevet afvist i sundhedsvæsenet, med at jeg bare måtte tage mig sammen og tage medicin, når jeg et par gange er blevet desperat eller bange og har kontaktet læge eller lægevagt. Et lille udpluk af, hvad der er blevet sagt: “Unge mænd er følsomme og har lav smertetærskel” “Yngre mænd har tit meget ondt, det er normalt”… “Nogle mænd har tidligere tarmlidelser, måske er dette de første tegn” “Jeg vurderer ud fra det du siger, at det er de første tegn på fordøjelsesproblemer”.
Det meste af tiden har jeg bare holdt det for mig selv og mine nærmeste og nedtonet det, fordi det var tabu, klamt og flovt at være så svag, at jeg ikke engang kunne tåle at have diarré, og fordi jeg er blevet afvist. Min bedste ven og min far var også tilfældigvis ramt, så derfor var det også normaliseret i den nære kreds.
Først for et par år siden var der en læge, der sagde tarmsygdom til mig og undersøgte mig. Heldigvis stiger bevidstheden om sygdommen i disse år. Det håber jeg at bidrage til.
Man kan få det så meget bedre, end man tror muligt.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/kokasvin at 2023-10-06 16:04:07+00:00.
reader_traveller at 2023-10-06 19:02:25+00:00 ID:
k3r6uk5
Sorry, my bad. Den tager jeg lige med min tarmlæge, næste gang de indkalder. 🤔
SendSmaaPikke at 2023-10-06 19:11:07+00:00 ID:
k3r8939
Ja, det må du nok hellere. Bare brug mig som kilde. “Hej hr læge, du tager altså fejl i at jeg har crohns, jeg er faktisk helt rask, og det ved jeg fordi at jeg er kvinde, og jeg har netop lært at kvinder slet ikke har tarme, det siger en reddit-moderator ved navn SendSmaaPikke nemlig, så derfor kan jeg slet ikke have tarmsygdomme”. Det bliver godt.