Jeg er oprigtigt nysgerrig. Det er kvinderne den her går ud til.
Jeg begyndte på mini-piller tilbage i sommeren 2021. Jeg havde været på pillerne i 5 måneder inden at min krop og mit sind begyndte at sige fra. Jeg blev svært deprimeret, selvmxxdstruet og slem angst oven i. Jeg forstod ikke selv helt hvad der foregik, jeg blev mere og mere ked af det, kunne ikke se det positive ved noget, ordet selvmxxd dukkede konstant op i mine tanker, jeg havde ondt i maven konstant, jeg følte at alle omkring mig var fremmede og at jeg ikke kunne genkende nogen eller noget længere. Det blev så slemt at jeg måtte indlægges på psykiatrisk akutmodtagelse, hvor jeg var indlagt i en uges tid. Jeg havde flere samtaler med sygeplejersker, læger og psykiatere, for at finde ud af hvad der foregik oppe i mit hovede. Jeg var bare bund ulykkelig. Under hele det her forløb, havde jeg slet ikke skænket mine mini-piller en tanke, indtil en overlæge på psyk, spurgte om jeg var på noget hormon prævention. Pludselig gav det hele mening. Inden jeg begyndte på mini-pillerne var jeg livsglad, positiv og elskede virkelig mit liv. Hun fortalte at de har haft en del kvindelig patienter som desværre har haft samme voldsomme bivirkninger ved hormon prævention. Jeg droppede mini-pillerne samme dag og startede samtidig i et angst pakkeforløb på Stolpegården, da jeg i forvejen døjede med angsten, som desværre blev intensiverede grundet mini-pillerne. Som ugerne gik og hormonerne forsvandt fra mit system, blev mit humør bedre og jeg følte at jeg kunne trække vejret igen og mærke glæden ved livet igen.
Jeg havde virkelig aldrig troet at hormon prævention kunne påvirke ens sind SÅ voldsomt som det gjorde med mig. Jeg kunne slet ikke kende mig selv og jeg følte kun der var en vej ud af det …… Heldigvis gik det ikke sådan. Jeg elsker livet.
Nu idag er jeg lykkeligere end nogensinde før. Jeg er ikke på noget hormon prævention og skal aldrig nogensinde på det igen.
Jeg ville ønske nogen talte højt om netop dette og hvor kæmpe store konsekvenser det kan have ved at benytte hormon prævention. Jeg er udemærket klar over at det er deklareret i indlægsseddelen at depression kan være en bivirkning. Men, jeg føler virkelig at der skal tales meget mere om bivirkningerne af hormon prævention.
Nå, nu til mit spørgsmål. Er der andre der selv har oplevet voldsomme bivirkninger eller kender nogen der har? Så hører jeg meget gerne fra dig, da jeg egentligt går og samler materiale til at kunne dokumenterer flere tilfælde, hvorefter det bliver videregivet til Sundhedsstyrelsen og andre relevante instanser som har med folkets sundhed at gøre. Det er utrolig vigtigt for mig at det ikke rammer andre, på samme måde som det ramte mig.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Automatic_Carry2173 at 2023-10-15 15:34:34+00:00.
DragonfruitNo4486 at 2023-10-15 15:59:53+00:00 ID:
k4zqumxAv, dit forløb lyder hårdt. Dejligt at du har det godt i dag, og at det kunne løses ved at stoppe på pillerne. Jeg er selv lige stoppet på p-piller efter at have taget dem i et år. Jeg startede på dem på opfordring af min gynækolog, som sagde at det var det eneste der kunne hjælpe mod menssmerter, som jeg kan være slemt påvirket af. Jeg kunne allerede ugen efter mærke en kæmpe forskel på min psyke. Jeg var gået fra at være helt boblende nyforelsket i min kæreste, til at få impulsive tanker om at jeg burde gå fra ham. Derudover tog jeg omkring 10 kg på efter at have været på dem i knapt 2 måneder, uden at ændre på mine kostvaner. Til gengæld havde jeg ingen menssmerter mere, og min hud fik ikke bumser, som den plejer alt efter hvor i min cyklus jeg er.
Nu er jeg så stoppet med at tage dem for tre uger siden, og igen kan jeg mærke en markant ændring. Mit humør er all over the place. Jeg græder mindst én gang om dagen, for det meste af glæde/overvældelse, hvis jeg ser en sød video på insta eller hører et stykke smukt musik, men jeg har også nemmere ved at græde af afmagt og stress. Min sexlyst er også blevet markant højere. Jeg har altid været en følsom pi’, men jeg føler helt klart at grunden til mit følelsesregister er ekstra crispy lige pt., er at min krop stadig afvikler alt det stads der var i p-pillerne.
Da jeg var til tre måneders kontrol hos gynækologen fortalte jeg hende om de bivirkninger jeg oplevede, men hun skød det hen med at det sikkert var noget udefrakommende der havde indflydelse på mit humør. Og jeg søgte også efter videnskabelig artikler ang. sammenhængen mellem øget vægt og hormon prævention, som alle konkluderede at der ingen sammenhæng var. Hvilket gør at jeg lidt gaslighter mig selv til at tro, at mit ændrede humør måske ikke har noget med pillerne at gøre alligevel, men min kæreste har også bemærket mit humørskifte.
Jeg var ligeledes også på p-piller for ti år siden, som var en anden slags men samme generation, og dem var jeg nødt til at stoppe med at tage, da jeg gik fra at være en følsom pi’ som sjældent blev vred, til at være decideret rasende hele tiden, i sådan en grad at mine omgivelser var bekymrede for mig.